Franske arveforhold

Arv og dødsbo i Frankrig

I en global verden er det helt sædvanligt, enten at være bosat i et andet land, end ens fødeland, eller at eje fast ejendom i et andet land, end der, hvor man har fast bopæl. Hvis det land er Frankrig, skal man være opmærksom på, at både arveregler og selve det formelle dødsboskifte i Frankrig, er meget anderledes, end hvad vi kender fra Danmark.

Afgår man ved døden som bosat i Frankrig, skal ens samlede formue som udgangspunkt skiftes i Frankrig ud fra det, der juridisk kaldes « globalprincippet ».

Er man derimod ikke bosat i Frankrig, men ejer feriebolig (fast ejendom) i Frankrig, skal der åbnes et dødsboskifte i Frankrig alene til skifte af den faste ejendom. Dette skyldes, at al fast ejendom, der er beliggende på fransk territorium skal skiftes i henhold til fransk ret.

Formelle regler om dødsboskifte :

I Danmark åbnes et dødsboskifte automatisk, når skifteretten fra centralt hold får besked om dødsfaldet.

I Frankrig derimod er det arvingerne selv, der er ansvarlige for påbegyndelse af dødsbobehandlingen. Der skal således rettes henvendelse til en notar, der er i forhold til den franske stat er ansvarlig for, at dødsboet skiftes i overensstemmelse med de franske arve- og afgiftsregler.

Et fransk skifte behandles som udgangspunkt ud fra de oplysninger, som arvingerne tilvejebringer om afdødes formue- og familiemæssige forhold. Til forskel fra Danmark opgøres et fransk dødsbo pr. dødsdagen, dvs. at arvingerne pr. dødsdagen indtræder i et sameje om samtlige afdødes aktiver. Alle udgifter til ejendomsskatter, ejerforeningsbidrag, vedligeholdelse af fast ejendom etc. påhviler derfor arvingerne fra dødsdagen. I modsætning til det dansk boskifte, er « dødsboet » således ikke en selvstændig juridisk person, og udgifter til bobehandlingen kan ikke fratrækkes i arvemassen, så man undgår at betale boafgift heraf. Den eneste udgift, der som udgangspunkt kan fratrækkes i den franske boopgørelse er begravelsesudgifter.

Afdødes bankkonti bliver som udgangspunkt spærret, når banken gøres opmærksom på dødsfaldet. Det er derfor vigtigt, at arvinger er opmærksomme på at få betalt de faste udgifter fra en anden konto.

Notaren udarbejder de endelige skiftedokumenter og boopgørelsen. Der er som oftest tale om følgende dokumenter:

• acte de notoriété, der angiver samtlige arvinger og deres arvemæssige stilling,
• attestation immobilière, der indsætter arvingerne som ejere af afdødes faste ejendom, og endelig
• déclaration de succession, der er den boopgørelse, der indsendes til det franske skattevæsen, og i hvilken en eventuelt arveafgift er beregnet.

Fransk arveret

Lige så vel som de franske processuelle regler for et dødsboskifte er meget anderledes end i Danmark, er det franske arveretlige regler det også. I Danmark lægges der pr. tradition stor vægt på den efterlevende ægtefælles retsstilling. Der er som udgangspunkt mulighed for at sidde i uskiftet bo, den efterlevende ægtefælle har status som tvangsarving, hvilket betyder, at den længstlevende ægtefælle ikke kan gøres arveløs, og udgangspunktet for længstlevendes arv er så stor som halvdelen af afdødes formue.

Sådan ser det ikke ud i Frankrig. Uskiftet bo anderkendes ikke i Frankrig som i Danmark, og en ægtefælle er ikke tvangsarving i Frankrig. Det betyder, at man ved testamente kan gøre sin ægtefælle arveløs, hvis man skulle have lyst til det, dog med den undtagelse, at man ikke kan fratage sin ægtefælle bopælsretten til det fælles hjem.

I fransk arvelov lægges der pr. tradition størst vægt på blodets bånd, og afdødes børn indtager derfor en central plads i arvefølgen. Længstlevende ægtefælle er som udgangspunkt arving til ¼ af afdødes aktiver. Er der kun fællesbørn i ægteskabet, kan længstlevende vælge mellem to forskellige former for arvemæssig stilling:

• Ægtefællen kan vælge at få fuld brugsret til samtlige afdødes aktiver, eller
• Ægtefællen kan vælge at modtage fuld ejendomsret til ¼ af afdødes aktiver.

Afhængig af ægtefællens valg indtræder afdødes børn som ejere af de aktiver, hvortil ægtefællen har brugsret.

I Frankrig skelnes der således mellem tre forskellige former for ejendomsret ; brugsret (usufruit), nøgen ejendomsret (nue-propriété, dvs. ejendomsret men ikke brugsret til et aktiv), og pleine propriété (både fuld ejendomsret og brugsret). Denne skelnen mellem forskellige former for ejendomsret har ikke kun betydning i fransk dødsbobehandling. Den er i høj grad også et godt redskab til brug for arveplanlægning over franske aktiver, da aktiver i levende live kan overdrages afgiftsmæssigt fordelagtig ved brug af disse ejendomsformer, hvilket i sidste ende kan spare ens arvinger for en betydelig arveafgift.

Beregning af brugsrettens værdi (usufruit) i forhold til den samlede ejendomsværdi:

• 10% når brugsretshaver er mere end 91 år
• 20% når brugsretshaver er mellem 81 – 90 år
• 30% når brugsretshaver er mellem 71 – 80 år
• 40% når brugsretshaver er mellem 61 – 70 år
• 50% når brugsretshaver er mellem 51 – 60 år
• 60% når brugsretshaver er mellem 41 – 50 år
• 70% når brugsretshaver er mellem 31 – 40 år
• 80% når brugsretshaver er mellem 21 – 30 år
• 90% når brugsretshaver er 20 år eller derunder

Den Europæiske Arveretsforordning

Den Europæiske Arveretsforordning nr. 650/2012 af 4. juli 2012 trådte i kraft pr. 17. august 2015 og gælder for alle dødsfald indtruffet efter denne dato. Formålet med forordningen er at forenkle dødsboskiftebehandling på tværs af landegrænserne i EU. Forordningen betyder bla. at der som udgangspunkt gælder et globalitetsprincip for dødsboskifter i samtlige lande, hvilket betyder, at det samlede dødsbo skiftes i henhold til gældende arvelovgivning i det land, hvor afdøde havde sit ”sædvanlige opholdssted”.

Frankrig har tiltrådt forordningen og implementeret denne i fransk ret. Danmark derimod står uden for det retlige samarbejde pga. vores EU-forbehold, og har derfor ikke tiltrådt forordningen.

Er man bosat i Danmark og ejer feriebolig i Frankrig betyder det som udgangspunkt, at den franske del af dødsboskiftet kan behandles i henhold til dansk materiel arveret. Skiftekompetencen ligger dog fortsat i Frankrig hos den franske notar, der således skal gøres bekendt lovgrundlaget i Danmark.

Er man derimod bosat i Frankrig, betyder Arveretsforordningen, at samtlige aktiver – også aktiver beliggende uden for Frankrig – skal behandles i henhold til materiel fransk arveret.

Arveretsforordningen giver mulighed for, at man ved oprettelse af et testamente kan bestemme, at det er loven i det land, hvori man er statsborger, der skal anvendes ved behandlingen af ens dødsboskifte. Det betyder i praktikken, at man som dansk statsborger bosat i Frankrig, kan oprette et testamente, hvori man beslutter, at ens samlede dødsbo skal behandles i henhold til dansk arvelov.

På trods af de udvidede muligheder for at vælge dansk arvelov som den gældende lov ved ens dødboskifte, skal man være opmærksom på, at afgiftsdelen i et dødboskifte fortsat ligger i Frankrig for så vidt angår de aktiver, der befinder sig der. Det kan derfor fortsat være en investering værd at gennemgå sine aktiver og overveje hvordan man bedst muligt planlægger et generationsskifte.

Fransk arveafgift

Ejer man fast ejendom i Frankrig eller er man bosat i Frankrig, skal man betale boafgift i henhold franske regler og satser.

Den franske arveafgift er progressivt stigende. Der betales ingen arveafgift mellem ægtefæller, og børn har et bundfradrag på 100.000 euros pr. forælder forud for beregning af arveafgift. Efter fradrag beregnes arveafgiften til mellem 5% og 45% for arvinger i lige linie afhængig af arvens størrelse.

Mellem søskende gælder som udgangspunkt alene et fradrag på knap 16.000 euros (2018) og arveafgiften ligger på 35%-45% afhængig af formuens størrelse.

Til forskel fra Danmark behandles stedbørn i arveafgiftsmæssig henseende på samme måde som en nabo eller en ven. Det vil sige, at stedbørn betaler fuld arveafgift efter afdøde i størrelsesordenen 60% uden bundfradrag af betydning.

FRADRAGS- OG AFGIFTSSATSER 2018 (ARV OG GAVE)

1. Slægtninge i lige linie:

Forud for beregning af afgift efter ovennævnte skema fratrækkes bundfradrag : 

Bundfradrag : forældre / barn : 100 000 € 

Bedsteforældre / barnebarn (donation) : 31 865 € 

1. Ægtefæller :

Ingen arveafgift mellem ægtefæller.

Gaveafgift med samme procent som ved gaver i lige linie. Bundfradrag : 80 724 €

1. Søskende:

Bundfradrag (både arv og gave) : 15 932 €

1. Nevø / niece:

  Bundfradrag (både arv og gave) : 7 967 €

1. Ikke-familiemedlemmer:

Bundfradrag: 1594 €

Arveplanlægning

Som det fremgår af ovennævnte kan det være en god idé ikke alene at forlade sig på den almindelige franske arvelovgivning, men i stedet at være på forkant med det uundgåelige, og planlægge sin død bedst muligt rent arvemæssigt i forhold til ens arvinger.

Der er i fransk ret flere muligheder for at indrette sig anderledes og mere hensigtsmæssigt, end hvad almindelig fransk arveret tilsiger.

Testamente

I august 2015 trådte EU’s arveretsforordning i kraft, og dermed er det blevet muligt for danske statsborgere (ligeledes danske statsborgere bosat i Frankrig) ved oprettelse af testamente at træffe bestemmelse om, at fast ejendom beliggende i Frankrig skal skiftes i henhold til dansk arveret. Dansk arveret giver større muligheder for at testamentere til længstlevende ægtefælle end den franske arvelov, og et testamente kan derved i nogle tilfælde erstatte ”fordelsægtepagten” som beskrevet ovenfor.

Oprettelse af SCI

Det er en meget anvendt ejerform i Frankrig at købe fast ejendom gennem et SCI (Société Civile Immobilière), der er sammenligneligt med et dansk interessentselskab, og der er mange fordele herved. Et SCI kan oprettes med en meget beskeden selskabskapital, eks. 1000 euros, og er skattemæssigt transparent. Det betyder, at der ikke er nogen forskel på ejeres skattemæssige stilling, uanset om man ejer fast ejendom i et SCI eller som fysisk person.

Et SCI kan med fordel oprettes lige så snart, der er to eller flere ejere om en ejendom; det være sig et ægtepar, flere vennepar etc.

Ejer man fast ejendom i Frankrig gennem et SCI, er det selskabet, der ejer den faste ejendom i Frankrig, mens ejerene af selskabet alene ejer selskabsandele i Frankrig. Selskabsandele betragtes som løsøre, og løsøre skiftes i det land, hvor afdøde havde bopæl. Har afdøde bopæl i Danmark, betyder det, at den franske ejendom ejet gennem et SCI kan skiftes i Danmark i henhold til dansk arveret. Der skal således ikke åbnes to dødsboskifter, og det er den almindelige velkendte danske arveret og eventuelt et dansk testamente, der ligger til grund for skiftet.

For så vidt angår selve arveafgiften, skal man imidlertid være opmærksom på, at der fortsat skal betales arveafgift i Frankrig af de selskabsandele, der indgår i boskiftet. I modsætning til hvad mange tror, er der nemlig forskel på de skatteretlige og de arveretlige regler og selvom boet behandles i Danmark efter de danske arveretlige regler, skal der fortsat betales arveafgift i Frankrig i henhold til de franske boafgiftsregler. Dette sker ved indlevering af en ”Déclaration de succession” med angivelse af andelenes værdi fratrukket 10%, da SCI-andele i alle skatteretlige forhold værdiansættes 10% lavere end ejendommens egentlige værdi.

Man kan med fordel benytte SCI’et som led i sin arveplanlægning. Man kan eks. som led i et generationsskifte overdrage (enten ved salg eller ved donation) samtlige eller en del af sine selskabsandele til sine børn med et bundfradrag på 100.000 euros pr. barn pr. forælder hvert 15. år. Overdragelsen kan ske enten ved overdragelse af den fulde ejendomsret til selskabsandele (pleine propriété) eller kun ved overdragelse af den nøgne ejendomsret til selskabsandelene (nue-propriété). Værdien af den nøgne ejendomsret fastsættes på baggrund af overdragers alder på tidspunktet for overdragelsen.

Eksempel:

Et ægtepar ikke bosat i Frankrig, forældre til to børn, er ejere af en ejendom i Frankrig til en værdi af 750.000 euros. Forældrene er henholdsvis 70 og 80 år gamle.

Det betyder, at den nøgne ejendomsret har en værdi på 70% og brugsretten har en værdi på 30%. Den nøgne ejendomsret har således en værdi på 70% X 675.000 euros, dvs. 472.500 euros. Hver forældre kan afgiftsfrit give 100 000 euros til hvert barn uden at betale gaveafgift i Frankrig. Det betyder, at forældrene kan donere andele til deres børn til en værdi af 400 000 euros i nøgen ejendomsret. Indehaveren af den nøgne ejendomsret overtager afgiftsfrit brugsretten på tidspunktet for brugsretshaverens død. Det betyder, at forældrenes ejerskab til ejendommen vil være betydeligt formindsket på tidspunktet for deres død, hvilket begrænser arveafgiften.

Ud over en formindskelse af arveafgiften, er det en økonomisk fordel at selskabsandele kan overdrages uden medvirken fra en notar, og omkostningerne hertil er derfor tilsvarende mindre. Der skal således kun betales 5% af de overdragne selskabsandeles værdi i skat ved en sådan overdragelse, mod 7% af ejendomsandelens værdi ved overdragelse ved direkte personligt eje.

Er ejendommen derudover belånt betyder det, at selskabsandelens værdi fastsættes til ejendommens værdi fratrukket lånet, og det er alene nettoværdien af de overdragne selskabsandele, der beskattes med 5%.

Kontakt os

Som det fremgår er praksis for dødsbobehandling, og arvingernes retsstilling i Frankrig meget anderledes i Danmark.  Vores kontor yder specialiseret rådgivning og juridisk sagsbehandling om arveplanlægning og dødsbobehandling i Frankrig. Vi kan varetage den samlede dødsbobehandling i forhold til notar og det franske skattemyndigheder.

Hvis du har spørgsmål så kontakt advokat Anne Mie Lund, som har stor erfaring med rådgivning af danske/skandinaviske klienter om franske retsforhold i både Danmark og Frankrig.